DK-Bilsyn Horsens

100% danskejet synshal i Horsens

Vi tilbyder også bilsyn uden tidsbestilling.

Syner alle køretøjer

Saturnvej 16

Syner alt op til 3500 kg.

Nørrebrogade 48

Synshal 1: Saturnvej 16, 8700 Horsens

Mandag til torsdag 8-16
Fredag 8-15
Lørdag lukket

Synshal 2: Nørrebrogade 48, 8700 Horsens

Mandag til torsdag 8-17
Fredag 8-15
Lørdag 9-13

OBS: Vi holder lukket på nedenstående helligdage:

Skærtorsdag                 den 17.04.2025

Lang fredag                    den 18.04.2025

Påskelørdag                     den 19.04.2025

2. Påskedag                     den 21.04.2025

Torsdag kristi himmelfartsdag           den 29.05.2025

Fredag              den 30.05.2025

Lørdag               den 31.05.2025

Pinselørdag                     den 07.06.2025

2. Pinsedag                     den 09.06.2025

 

Bilsyn i Horsens, mens du venter
Synshaller i Horsens til syn af personbiler og lastbiler

Bilsyn i Horsens med eller uden tidsbestilling

Hos DK Bilsyn i Horsens gør vi det nemt at få synet din bil. Vi klarer bilsyn uden tidsbestilling på 15-20 minutter, så du er hurtigt videre.

Du kan blot køre forbi vores synshal i Horsens – så klarer vi dit bilsyn, mens du venter. Foretrækker du at booke en tid til dit bilsyn i Horsens, så du er sikker på at komme til, er du også velkommen til at gøre det på Nørrebrogade 48 eller Saturnvej 16.

To synshaller i Horsens

Vi råder over to forskellige synshaller i Horsens på hhv. Saturnvej og Nørrebrogade. Begge vores synshaller er røgfri, og der er altid kaffe, te og kakao på kanden.

Du er velkommen til at tage en pause i vores venteområde, imens vi syner din bil. Du er selvfølgelig også velkommen til at være med under hele synet, hvor vi gerne svarer på evt. spørgsmål til køretøjet.

På vores motorkontor kan vi desuden hjælpe dig med ny nummerplade og omregistrering.

Regler for bilsyn

Alle person- og varebiler skal til periodisk syn første gang, når de er fire år gamle. Efterfølgende skal de synes hvert andet år. Der er endnu ikke indført periodisk syn for motorcykler og campingvogne, men de skal synes ved ejerskifte, når de er over fem år gamle.

Vi kontrollerer, om din bil opfylder lovens minimumskrav til sikkerhed og miljø. At din bil går gennem syn er ikke en garanti for bilens almene stand. Hvis du skal købe brugt bil, bør du i stedet få lavet en brugtbilstest, hvis du vil være sikker på, at bilens stand er, som du forventer.

Ift. syn af anhængertræk på ældre køretøjer, er der tale om et komplet registreringssyn. Dvs. at bilen bliver gennemgået som ved et normalt syn.

Gennemgang af undervogn hos DK Bilsyn

Det tjekker vi under et bilsyn

Hos DK Bilsyn i Horsens holder vi os altid opdateret på de nyeste regler på området og sørger for et komplet syn af dit køretøj. I vores synshal i Horsens får alle en professionel og fair behandling.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad vi helt konkret kigger på, når vi skal syne din bil.

Stelnummer

Vi tjekker altid, at stelnummeret er letlæseligt. Hvis stelnummeret er helt væk, skal der laves en ID-kontrolattest.

Bremser

Vi afprøver alle bremser, herunder forbremser, bagbremser og parkeringsbremsen. Her kan vi blandt andet se, om der bremses skævt, eller om der er variation i bremsekraften på hvert hjul. Hvis du for nyligt har fået dine bremser skiftet, renset eller smurt, så er det en god ide at køre dem til i nogle dage, inden du kører bilen til syn.

Lys og lygter

Ved et bilsyn kontrollerer vi også, at alt lys på bilen virker, at lygtejusteringen er korrekt, samt at lygteglassene er intakte.

Miljøkontrol

Vi tjekker benzinbiler med en CO2-måling, og på dieselbiler foretager vi en røggas-måling, hvor vi måler udstødningsgassens røgtæthed. Der vil være forskellige grænseværdier, afhængigt af bilens alder og type. Hvis disse værdier overstiges, vil bilen ikke kunne gå gennem syn.

Ruder

Det er vigtigt, at synsfeltet er tydeligt. Det betyder, at ruden skal være fri for klistermærker, sugekop, stenslag og revner, som kan være med til at nedsætte sigtbarheden for føreren af bilen.

Instrumenter

Vi kontrollerer også samtlige instrumenter på bilen. Det vil sige sprinkler, horn, advarselsblink, advarselslamper mv. Alt monteret udstyr på bilen skal virke.

Motorrum

Ved et bilsyn undersøger vi motorrummet på bilen, og herunder om benzinslangerne er gamle og møre, da de i så fald kan lække benzin. Samtidig tjekker vi også, om batteriet er spændt forsvarligt fast.

Rust

Lader du os hos Bilsyn DK stå for dit bilsyn i Horsens, så sørger vi for en grundig gennemgang for rust, og herunder at der ikke er gennemtæringsrust i de bærende dele. Disse dækker bl.a over paneler, vanger, svingarme, forbro, fjederskåle, støddæmpertårne m.m. på bilen. Hvis der er træk på bilen, sørger vi også for at tjekke det for rust.

Undervogn

Vi sørger også for at tjekke styrekugler, diverse bøsninger og aksler. Vi løfter også hjulene og tjekker, at de kan dreje ubesværet rundt. Hvis ikke det er tilfældet, så betyder det, at bremserne hænger.

Seler

Selerne er afgørende for optimal sikkerhed. Dem tjekker vi også ved bilsynet ved at se, om de blokerer, når der trækkes hurtigt i dem og når man kører og bremser hårdt op, skal de også blokerer.

Dæk

Ved et bilsyn kontrollerer vi også dækkene, som skal leve op til lovens minimumskrav. Det vil sige, at der skal være minimum 1,6 mm mønsterdybde på dækket på personbiler og 1,0 mm på lastbiler, og at dæksiderne ikke må have revner.

Prøvekørsel

Vi sørger altid for at prøvekøre bilerne for på den måde at kunne finde fejl, som det kun er muligt at bemærke under kørslen. Det kan for eksempel være en defekt kobling.

Vi ser frem til at byde dig velkommen indenfor. Foretrækker du bilsyn uden tidsbestilling, så sving blot ind forbi, når det passer dig. Hvis du har synsindkaldelsen eller køretøjets registreringsattest klar, så kan vi tage hånd om dit bilsyn på 15-20 minutter. Skulle din bil ikke blive godkendt til at gå gennem syn, så får du en synsrapport af os, hvori du kan se, hvad du skal have lavet, inden din bil er klar til omsyn.

Kontakt

Ring til os på

Adresse

Nørrebrogade 48 8700 Horsens
Saturnvej 16  8700 Horsens

Skriv til os på

Syn af autocamper

Samarbejdspartnere

Hos DK Bilsyn samarbejder vi med både Motorstyrelsen, Trafikstyrelsen og Autocert.